|
En koncert med ord og toner
Tatiana har gennem flere år haft et rigt og frugtbart samarbejde med en dansk pianist i verdensklasse, Mogens Dalsgaard, som er kendt både for sit formidable klaverspil og for sin evne til at præsentere musikken på en engagerende måde. Sammen har Tatiana og Mogens optrådt i talrige sammenhæng både i Danmark og i udlandet. Deres repertoire er meget bredt og indeholder en lang række af de mest elskede internationale værker fra barokken frem til jazzen, musik af blandt andet Bach, Mozart, Schubert, Grieg, Tchaikovsky, Gershwin og mange andre. Musikken bliver præsenteret med humør, indlevelse og små fortællinger. Her til højre kan I nyde et par oplevelser fra tidligere koncerter.
|